Spring til indhold
Bestil tid
Menu

Terapi og behandling

Psykologsamtaler med udgangspunkt i din situation

Nogle søger psykolog, fordi en bestemt udfordring fylder. Andre mærker, at de har det svært, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor. Du behøver ikke have en færdig forklaring, før du tager kontakt.

Jeg tilbyder psykologisk rådgivning og behandling til børn, unge og voksne samt samtaler med par og familier.

Det kan du få hjælp til

Jeg har erfaring med at arbejde med:

  • Angst, herunder social angst, panikangst og vedvarende bekymringer
  • Depression og nedtrykthed
  • Stress og belastninger i hverdagen
  • OCD med tvangstanker og tvangshandlinger
  • Sorg og tab
  • Eksamens- og præstationsangst
  • Traumer og reaktioner på svære oplevelser
  • Livskriser, identitet og store forandringer
  • Parforholdsproblemer og konflikter i familien
  • Reaktioner i forbindelse med fysisk sygdom eller seksuelle overgreb

Individuelle samtaler

I et individuelt forløb tager vi udgangspunkt i det, du ønsker hjælp til. Sammen undersøger vi din situation og aftaler, hvad vi skal arbejde med.

Par- og familiesamtaler

Når problemer opstår mellem mennesker, kan der være brug for et sted at tale sammen. Jeg tilbyder par- og familiesamtaler med fokus på kommunikation, konflikter og relationer.

Den terapeutiske tilgang

Jeg arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi og inddrager også metakognitiv terapi, systemisk-narrative tilgange og EMDR. Jeg tilpasser metoden til den enkelte og til det, vi arbejder med.

Læs om terapeutiske tilgange

Krisehjælp efter svære oplevelser

Jeg tilbyder krisehjælp, akut krisehjælp og debriefing efter traumatiske oplevelser. Ring på 21 90 21 70 for at høre om muligheden for en samtale.

Bestil en tid eller hør mere

Du er velkommen til at ringe på 21 90 21 70, hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig. Du kan også bestille en tid online.

Bestil en tid · Se priser og praktisk information