Om mig

Jeg er uddannet psykolog fra DPU/Aarhus Universitet og autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet.

Jeg har mange års erfaring med børn, unge og voksne inden for psykologiske undersøgelser, rådgivning, behandling og terapeutiske samtaleforløb. Derudover har jeg flere års ledelseserfaring fra det pædagogisk-psykologiske område.

I mit terapeutiske arbejde anvender jeg en række metoder, herunder systemisk-narrative, eksistentielle og kognitive tilgange samt EMDR-terapi (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), der er særligt effektivt til behandling af traumer og andre følelsesmæssige udfordringer. Jeg tilpasser altid behandlingen til den enkelte klients behov og livssituation.

Mit mål er at skabe forandring gennem et trygt og respektfuldt rum, hvor vi sammen udforsker dine ressourcer, ønsker og håb for fremtiden.

Back to top button